evanthore er jævnligt ude at holde foredrag om dette og hint – det er blevet til 100’vis af foredrag gennem 40 år. her er en liste over aktuelle foredrag, men da han er kendt for at mene noget om hvad som helst, er han åben for andre forslag. evanthore fungerer også som moderator/ordstyrer i forskellige sammenhænge og er meget gerne med til at udvikle konferencer, temadage m.v. han er endvidere en ofte anvendt paneldeltager i forskellige sammenhænge. emnerne uddybes og udvikles gerne sammen med arrangøren.
gennem syv sæsoner havde evanthore sin egen samtaleserie på aalborg teater med titlen dialog. Her brugte han sit store netværk af danske og udenlandske kulturpersonligheder, kunstnere, politikere m.m. konceptet har han senere anvendt på ordkraft festival og det gennemføres gerne ad hoc på højskoler, i foreninger, kirker etc.
det hele handler om dialog. foredrag, oplæsning eller andet er ikke énvejskommunikation. et vigtigt element er samtalen med hvad evanthore nødigt kalder publikum, men hellere deltagere. det handler ikke om et kvarter til spørgsmål efter en enetale, men om at deltagerne fra begyndelsen engageres og opfordres til at afbryde undervejs. alt sammen i en uhøjtidelig og engageret tone ofte krydret med humor.
her hvad der er på “menuen” i øjeblikket:
ud med kulturen
kunst og kultur er nogle af de vigtigste ingredienser i danskernes liv og hverdag – uanset om de er bevidste om det eller ej. på finansloven er kunst og kultur næsten usynlige – alligevel er de to omdrejningspunkter for mange vigtige beslutninger. hvad skal man med en kulturpolitik? hvordan ser dansk kulturpolitik ud, hvor er den og hvor bevæger den sig hen? en mængde kreative og konstruktive svar på disse spørgsmål fylder medierne, men sker der noget? lyt til nyt fra det kunstneriske parnas og kulturen på gaden.
kunst versus kultur
kultur bevarer, kunst bevæger. der er for meget kultur og for lidt kunst. kultur slår kunst ihjel. kunst æder kulturen op. kulturen skal æde naturen op. det er en del af den åndelige fødekæde, vorherre har autoriseret. er kunst en delmængde af kultur? nej – det er dén misforståelse, der får begge begreber til at holde hinanden i skak. hvorfor ofrer samfundet så lidt på kunst og hvorfor findes der ikke et kunstministerium? kom og bliv oplyst og deltag selv i samtalen.
anmelderes metiér
mange skuespillere siger, at de ikke læser anmeldelser. alligevel samles de på premiere-natten for at vente på morgenaviserne. mange filmproducenter siger, at hvis en film får dårlige anmeldelser, kan man være sikker på dens succes. hvad er kunstanmelderens opgave? engang var avisernes kultursider fyldt med bog-, film-, teater- og musik-anmeldelser? sådan er det ikke mere, men de findes stadig i nogle aviser. hvordan bliver de til? hvem skrives de for? og er “folkedomstolen” på facebook en værdig arvtager af anmelderiet?
hvordan vender kunst?
nogle mener, at beatles’s musik lyder som den gør, fordi mozarts musik lyder som den gør. der undervises i at se tidslinjer fra rembrandt til picasso. på alle niveauer undervises der i kunsthistorie. men vender kunst sådan? nej! mennesket oplever ikke kunst på langs, men på tværs af tiden. dagligt bombarderes vi med lyde og billeder, som inspireres af anden nutidig lyd- og billedkunst. deltag i øvelsen at opleve kunst på tværs og ikke på langs! det giver stof til eftertanke og nye måder at bruge kunsten på.
man skal høre meget før ørerne falder af!
de fleste ved, hvordan mozart ser ud, så her bringer vi et billede af per nørgård. 98 % af den ”kunstmusik”, der høres, er skrevet for flere hundrede år siden. men vor tids musik er også værd at låne øren. ”den nye musik er bedre end sit rygte” lød det engang. ”der står en hjort ved en skovsø” var en idyllisk karakteristik af vor tids musik. hvem skriver ny musik, hvordan lyder den og hvorfor? findes der anden lydkunst, end kunstmusik? bliv opdateret og overrasket i en lydlig og ikke lydefri oplevelse af tidens musik.
der var engang…
3/2-19 påbegyndte evanthore udgivelsen af erindringsværket “www.engang.nu” med undertitlen “erindring – erfaring – erkendelse”, der udkommer på nettet, lige har rundet kapitel 500 og i sin færdige form vil rumme over 1.000 kapitler. hvert år udgives erindringerne også som bog; “sæson 6” er netop udkommet. der er lokalkolorit, kulturhistorie og essays om filosofi og tro i erindringerne. som han siger: “der er altid et mål af fiktion i erindringer, for mennesker husker ikke dokumentarisk”.
evanthore synes, det er vigtigt ikke bare huske, men virkelig tage fortidens oplevelser ind i sindet og bruge erfaringerne i nutiden. foredraget er en blanding af oplæsning og fortælling fra erindringerne, men også en samtale med deltagerne om at skrive erindringer og hvad det enkelte menneske kan bruge det til. han giver sine erfaringer med erindringerne videre og lytter gerne til andres meninger herom.
foredraget kan evt. kombineres med “samlet evanthore – digtoplæsning”.
“samlet evanthore” – digtoplæsning
i 2015 påbegyndte evanthore udgivelsen af digtværket “samlet evanthore”, otte digtsamlinger, hvoraf syvende bind “liv – substantielle digte” netop er udkommet. værket afsluttes februar 2027 med “sidste digte”. de ca. 300 digte er alle skrevet i marts 2015 og siden er årene gået med at sortere, kassere, revidere og udgive digtene.
om digtene: “stilistisk stramt komponeret med fin konsekvens og originalitet”, “egner sig med deres enkle og ligefremme sprog til uvante digtlæsere”, “dybsindige og eksistentielle digte”, “læsere af eftertænksomme digte vil finde flere tankevækkende observationer at reflektere over” skrev anmelderne. “digtene har både ironi, alvor og humor og oplæsningen var både udvidende, udfordrende og underholdende” skrev en arrangør.
oplæsningen kan evt. kombineres foredraget “der var engang”.
er sproget i forfald?
de fleste mennesker betjener sig af ord, af sprog; det er karakteristisk for mennesket, at det kommunikerer med andre. der findes mange sprog – ud over ordenes, kroppens og øjnenes, men også særlige sprog: ekspertens, sportens, troens og andre. hertil alle de nationale sprog. selvom vi taler forskelligt, krydser ordene grænser og en stor del af det danske sprog kommer fra tysk, fransk og engelsk.
så er der kunstens sprog; også ordløse kunstarter som musik, billedkunst og ballet bærer sproget i sig. og hvad med generationerne? børnene sprog er anderledes end forældrenes, der er anderledes end bedsteforældrenes, for sproget udvikler sig hele tiden og nye former opstår: i dag kortsprog som vi bruger på mobilen, elektronisk eller digitalt sprog som også fylder meget i hverdagen.
hvordan har sproget det? mange er bekymrede for udviklingen for der kommer så mange fremmede og ofte uskønne ord ind. er der grund til bekymring eller skal sproget nok klare sig? evanthore mener at ordene tilhører alle og enhver mening om sprog er lige så god som en anden. der er derfor rige muligheder for at kloge og sproge sig i samtalen.
ghostwriter – hvem har skrevet bogen?
det er ikke let at skrive bøger. det er ikke nok at kunne stave og have blyant og papir. forfatteren thomas mann sagde: “en forfatter er én for hvem det er vanskeligere at skrive end for andre”. historien har vist, at bogskrivere finder på mange krumspring i forsøget på at kvalificere sig til “forfatter”. nogle skjuler sig bag dæknavne – pseudonymer. hvorfor?
også begrebet “ghostwriter” er blevet almindeligt. hvorfor bruger nogle spøgelser til at skrive noveller, romaner og selvbiografier. så er der dem, der udgiver bøger skrevet “i samarbejde med journalist xx”. hvor går grænserne for denne form for samarbejde og er det litteratur eller journalistik, der kommer ud af det?
når det gælder erindringer: hvor ung (eller gammel) skal man egentlig være, før ens erindringer er værd at læse? nogle popstjerner i tyverne udgiver erindringer, men skal der ikke et vist kvantum “levet liv” til før erindringer ikke blot er minder og anekdoter, men også erfaringer og visdom?
der er nok at tale om, når det gælder litteratur. det gør vi så.
skabt med kunstnerisk intelligens
oftere og oftere ser man deklarationen “skabt med kunstig intelligens”, og nu sniger det nye fænomen sig også ind i kunsten. det går hurtigt og den såkaldte ai kommer nærmest som en tyv om natten: ubuden, uforudsigelig og ustyrlig. i nogen grad kunne det ligne beskrivelser af ægte kunst, men der er stor forskel.
kunst skabes af en blanding af inspiration, intuition og intelligens og naturligvis er ægte kunst også uforudsigelig og ustyrlig, men skal ai for alvor bruges i kunstens tjeneste skal der styr på balancen mellem det kunstneriske og det kunstige. hvordan finder man den når robotter og maskiner indtager vores intelligens og overtager rollen som skabende kunstner?
foredraget præsenterer eksempler på kunst, der er skabt med kunstig intelligens og vi sætter hinanden på prøve: kan vi gennemskue hvad der er hvad?